Kæben – posturologisk og auriculoterapeutisk af rikke godthjælp

I mit virke som auriculoterapeut, auriculomediciner og posturolog, oplever jeg at der er punkter jeg vender tilbage til igen og igen.

Nogle gange kun i perioder og andre gange forbliver de interessante. Man kunne kalde dem favoritpunkter, eller mere korrekt favoritzoner, for vores interesse ligger i en zone, hvori vi derefter finder et punkt. Men lad os holde os til punkter, da det er den gængs brugte term.

Hvorfor er kæben interessant?

 “Når vi arbejder med kæben, så er det forløsende for blokeringer”Behandling af kæben er noget af det der interesserer mig enormt meget, nok især fordi at kæben har så stor en indflydelse på vores velvære i så mange forskellige retninger, både når det kommer til – smerter, fertilitet og hormonelleubalancer generelt, åndedrættet – både mht lungefunktion og den måde vi trækker vejret på, binyrenen, fordøjelsen, kropsholdning, synet og selvfølgelige vores psyke og emotioner.

Når vi arbejder med kæben, så er det forløsende for blokeringer, det vi også kender som Terapiforhindringer. Kæben i sig selv er ikke en posturologisk indgang, men den er kendt for at skabe problemer for de posturologiske indgange.

Hvad er det så der er så interessant ved kæben!? Mennesket har en refleks, et instinkt der gør at vi bider hårdt sammen når vi er stressede, eller når vi er psykisk presset, og det er der desværre rigtig mange der går rundt og er.

Flere måder at behandle kæben på

Der er flere kæbepunkter i øret, og jeg deler dem op i Posturologiske- og AuriculoTerapeutiske kæbepunkter. Når jeg arbejder Posturologisk, og her skal det måske lige slås fast, at Posturologi måske nok tager udgangspunkt i kropsholdningen, men at det langt fra kun er dette der er relevant at behandle med Posturologien. Posturologi er en måde at diagnosticere ubalancer på, ved at forstår og tolke kroppens holdning.

De 4 posturologiske kæbepunkter ligger ud fra Cervical hvirvel 2 (C2), sommetider lige over, sommetider lige under, husk at alt er zoner og ikke punkter. Punktet lokaliseres på ydersiden af anthelixkanten, altså ikke nede i den scarphoide fordybning, men oppe på siden, i selve bruskdelen. Det siges at der man langs ydersiden af anthelixkanten behandles muskulaturen langs rygraden, men jeg vil påstå at den behandles bedre i fase 4 (bagsiden af øret), og at vi her faktisk i højere grad behandler led og sener. Det vil sige at vi her behandler kæbeledet.

De fire faser 

Ved at lokalisere rygraden i de 4 faser i øret, finder vi nu let de sidste 3 Posturologiske kæbepunkter – fase 2 på den opadstigende helixkant, fase 3 zonen foran tragus op mod helixkanten og på bagsiden af øret i fase 4 (posterior anthelixfordybning).

Det AuriculoTerapeutiske kæbepunkt også kaldet Tandpunktet eller TMJ-punktet (TemproMandibnularJoint) ligger på Lobus, for enden af folden mellem helix- og scarphoid-folden. Tandpunktet i fase 2 og 3 ligger pudsigt nok samme sted som det Posturologiske kæbepunkt, altså på rygraden ved C2.

Husk at når du skal finde ud af hvilke punkter der er relevante at behandle, så skal du bruge VAS eller en punktsøger. Du kan bruge en elektrisk punktsøger, såsom agiscopet eller en premio20 – se AcupunctureShops HER. Søger du med frekvenser, vil du benytte A-30 når du søger posturologiske og F+30 når det er mere psyke-emotionelt relateret.

Skrevet af Rikke Godthjælp

Behandler, Underviser & Skoleleder

AuriculoTerapeut, AuriculoMediciner, Posturolog & Akupunktør

Indehaver af GODTHJÆLP Institute