Nedenstående artikel skrev jeg til et temanummer, af det engelske akupunkturforenings blad ”Acu”. Temanummeret handlet om hvor meget eller hvor lidt vi som akupunktører skulle skjule ”woo” aspektet af vores medicin. Woo er et skældsord opfundet af skeptikere af komplementære og alternativ medicin. De bruger ordet til at nedgøre disse behandlinger. Woo kan oversættes som pseudovidenskab, irrationalitet og ikke mindst overtro.
Oprindeligt skulle min artikel til dette nummer at have handlet om et specifikt punkt, men da jeg læste om temaet til denne udgave af Acu, bid jeg mærke i sætningen: ”Skal vi skjule den ”woo” side af vores medicin eller skal vi omfavne det?.” Denne sætning fik mig straks til at tænke på Sun Si-Miaos “spøgelses- eller gui punkter ”.
Fra et vestligt medicinsk perspektiv er der sandsynligvis ikke noget mere “woo” end netop denne kategori af punkter; punkter, der kan uddrive spøgelser fra en besat krop. Både konceptet om, at sygdom og forstyrrelser af kroppens fysiologi og af sindet kan opstå, når kroppen er besat af en ond ånd, og endnu mere, at der et sæt akupunkturpunkter som kan uddrive disse ånder fra kroppen igen, er et anatema for et vestlige videnskabeligt sind. Hvad er så min egen relation til dette koncept og til disse punkter? Hvor “woo” er jeg egentlig?
Egne fortolkninger
Et stort problem, som mange af os står overfor i dag, når vi skal forholde os til kinesiske tekster som er 1500 år gammel, er, at vi ikke alene mangler de sprogkundskaber som det kræver at læse de oprindelige tekster, men endnu færre af os har et indblik i tankegangen og i de begreber, der var dominerende på dette tidspunkt i Kina. Det betyder, at der er en mangel på information, som vi kan basere vores forståelse på.
Denne mangel resulterer i, at nogle mennesker har en tendens til at selve udfylder hullerne i, eller binder prikkerne sammen, med deres egne begreber og til tider med deres egen ønsketænkning. Disse tilgange og fortolkninger har ikke nødvendigvis nogen sammenhæng med den virkelighed, der eksisterede på det tidspunkt og sted i historien, hvor den oprindelige idé til brugen af punkterne opstod. Der er til tider et næsten omvendt forhold; jo mindre der er skrevet om et emne, jo flere mennesker kan projicere deres egne begreber og værdier ind i det. Dette betyder ikke, at disse moderne fortolkninger per definition er forkerte, eller at de anbefalede behandlingsprotokoller ikke fungerer i praksis, men mere at vi skal forholde os til disse moderne fortolkninger af gamle tilgange med en kritisk forsigtighed.
Qui-besiddelse eller neurokemisk ubalance?
Da jeg ikke levet i Sun Si-Miaos tid, ved jeg ikke præcist, hvad han eller hans samtidige tænkte, da de beskrev tilstande, der var forårsaget af gui eller spøgelser . Jeg ved dog, at nogle af de tilstande, som Sun Si-Miao beskriver som en besiddelse af gui , vil moderne vestlig medicin sandsynligvis diagnosticere som skizofreni eller epilepsi. Endvidere vil vestlig medicin, som anvender en reduktionistisk model, tilskriver disse tilstande ud fra personen genetik og ud fra fysiske ændringer eller neurokemiske ubalancer i personens hjerne. Dette er utvivlsomt en gyldig forklaring på patologien. Nogle kunne dog hævde, at vi kunne alligevel vende vores konceptuelle kikkert rundt og prøve at forstå den moderne verden og dens fysiologiske og patologiske modeller gennem de begreber, der måske har været udbredte på tidspunktet for Sun Si-Miaos tekster.
De kunne hævde, at disse fysiske og biokemiske ændringer i hjernen kan opstå netop fordi kroppen er blevet besat af en gui, på samme måde som der opstår neurokemiske ændringer i hjernens kemi, når vi er forelsket, eller at et knust hjerte kan være mere end metaforisk tilstand og det kan føre til fysiske lidelser (Virani SS, Khan AN, Mendoza CE, Ferreira AC, de Marchena E. Takotsubo. Cardiomyopathy, or broken-heart syndrome. Tex Heart Inst J. 2007;34(1):76–79).
Tyktarm 11
Heldigvis for mig, som udøver af kinesisk medicin, er jeg ikke begrænset af en reduktionistisk fysiologisk og patologisk model. Jeg forstår kroppen og sindet gennem begrebet qi. I denne model er det ikke-materielle og det materielle legeme uadskilleligt og er fuld integreret i hinanden. Jeg kan dog alligevel finde på at spørge mig selv, om et punkt som Tyktarm 11 har den virkning Sun Si-Miao tilskriver, fordi det uddriver et spøgelse eller om det virker i disse situationer fordi det dræner Varme som stiger op til Hjertet og agiterer shen. Jeg kan også sjældent finde på at spørge mig selv om der i virkeligheden ikke findes qi, shen, patologisk Varme m.m. Måske har Tyktarm 11 alligevel dens affekt i disse situationer, netop fordi det aktiverer et eller andet neurologisk eller neurokemisk respons som bringer personen i psykisk balance igen.
”Selv denne TCM-forklaring kan dog for nogle, være lidt for “woo”.”
Tyktarm 11 er nemlig bestemt et punkt, som jeg ofte bruger til behandling af shen-lidelser, lidelser som sandsynligvis på et eller andet tidspunkt i historien er blevet opfattet som besættelse af en ond ånd i kroppen. I disse situationer vil jeg typisk bruge punktet til at dræne shi eller overskuds Varme, der er steget op til Hjertet fra Maven og Tarmene, for eksempel når Varme og Fugt har resulteret i Slim-Varme som blokerer og agiterer Hjertet.
I denne situation vil jeg typisk kombinere Tyktarm 11 med punkter som Mave 40, Pericardium 5 og Du 24. Her vil jeg anvende en drænende nåleteknik. Dette er dog ikke en klassisk Sun Si-Miao “Spøgelsespunkt” protokol. Desuden er selve behandlingen og den underliggende patologi noget, jeg vil forsøge at forklare for patienten ved hjælp af begreberne fra moderne TCM snarere end begreber som spøgelser, ånde og besættelser. Selv denne TCM forklaring kan dog for nogle, være lidt for “woo”.
“Det er ligemeget hvilken farve en kat har, så længe den fanger mus” – Deng Xiaopeng
Der er dog også tidspunkter, hvor jeg dog bruger Tyktarm 11 ved hjælp af en bestemt ”Spøgelsespunkt” tilgang. Dette vil ofte være, når andre tilgange har ikke virket. Her følger jeg en specifik to-punkts protokol, der er fastlagt af Sun Si-Miao (For yderligere læsning kan jeg varmt anbefale Damo Mitchells artikel som er tilgængelig HER
Jeg starter med at indsætte et ”iboende spøgelsespunkt” (et spøgelsespunkt, der relaterer til patientens fødselsår). Dette punkt bliver hverken styrket eller drænet. Jeg stikker derefter Tyktarm 11 og enten styrker eller dræner punktet afhængigt af klokkeslættet. Selvom jeg ikke personligt mener, at tilstanden skyldes et spøgelse eller en ånd, har jeg den holdning at hvis denne fremgangsmåde virker, så er det den korrekte behandling. Som den kinesisk præsident Deng Xiaopeng sagde en gang: “det er ligegyldig hvilken farve en kat har, så længe den fanger mus”.
Tilkendegivelse eller ej?
Burde jeg dog i virkelighed alligevel anerkende “woo” aspekterne og rødderne af vores medicin og i disse situationer forklare patienten grundlaget for behandlingen ved hjælp af denne protokol, eller skulle jeg holde den skjult for patienten? Skulle jeg forklare begrebet gui besiddelse eller bare sige, at denne kombination af punkter har historisk været brugt til tilstande, som manifesterer på denne måde? At forklare begrebet gui-besiddelse kunne måske for nogen faktisk øge effektiviteten af behandlingen. For andre vil det dog bestemt være et skridt for langt og kunne svække patientens tillid til mig og derved effektiviteten af behandlingen. Som altid er det vigtigt at huske, at placebo og nocebo er en integreret del af de fleste behandlinger, både vestlig og kinesisk medicinske behandlinger. Hvad der er gavnligt i nogle situationer kan være lige så skadeligt i andre: Dette er dog kernen i kinesisk medicin. Der er ingen størrelse, der passer til alle. Der findes ingen standardbehandlinger.